Projektet “Nye hjemmesider” går ud på at give Finansforbundet – både sekretariatet og kredsene - nye hjemmesider. De nye hjemmesider skal give os nye, bedre muligheder for at opnå de mål, vores webstrategi udstikker:
- At gøre vores politiske arbejde synligt
- At give medlemmerne og tillidsvalgte direkte adgang til vores kerneydelser
For at være succesfuld ift. vores to mål skal vi kunne vinde den generelle kamp om opmærksomhed på nettet. Vi skal kunne give de besøgende en oplevelse, hvor de føler, at de virkelig oplever merværdi og får lyst til at bruge tid på vores hjemmesider. Det er dét, der er formålet med projektet.
Projektet er opdelt i to faser: Fase I med behovsafklaring og kravspecifikation og fase II med programmering og lancering. Fase I blev afsluttet i slutningen af 2010 og der blev i starten af februar 2011 givet grønt lys for arbejdet med fase II.
Finansforbundets ekstranet, Finansnet.dk, berøres ikke af projektet.
